Smeinert - tanker fra en degn

Smeinert - tanker fra en degn

Klimaterrorisme (1)

klimaPosted by Søren Meinert Mon, December 07, 2009 14:53:18

Bland det gamle gemmer faldt jeg også over dette indlæg der blev bragt i "vedvarende energi og miljø" i foråret 2003 hvor VKO-regeringen fremlagde et forslag til en ny klimastrategi

http://energi-miljo.dk/arkiv-pdf/x17-klima/2-03-s4-17.pdf

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Regeringens oplæg til ny klimastrategi er et kortsigtet sidespring, der ikke tager højde for at CO2-udslippet fortsat stiger herhjemme.

Om tyve år… hvem ved, hvordanverden ser ud til den tid. Ingen ved det forhåbentlig med sikkerhed - men vi er alle med til at forme fremtiden i kraft af vores handlinger i går,i dag og i morgen. Derfor skal vi værebevidste om hvad, vi gør. Vi skal tage ansvar for vores egne handlinger.

Det formår Regeringen ikke! Med oplægget til en ny klimastrategi for Danmark har Hans Christian, Bendt og de andre virkelig formået at gøre deres bukser så tilstrækkelig våde, at det bliver svært for os andre en dag at rette op på de fejl, de nu er ved at begå. Sjældent har jeg, som repræsentant for børn og unge i Danmark og Europa, i den grad følt, at "De Voksne" udelukkende handler for egen vinding og stemmetal - i stedet for at tænke langsigtet og ihukomme ideerne fra Rio.

Nu skal Danmark, der engang var blandt de førende i Verden, når talen faldt på vilje til at leve op til ånden i Kyoto-protokollen, og ikke kun ordene og de mange smuthuller, til at reducere udslippet af drivhusgasser gennem køb af varm luft. Jeg fatter det ikke!

Hvad er meningen?

Er formålet med Kyoto og hele samarbejdet i UNFCCC overhovedet at nedbringe det menneskeskabte udslip af drivhusgasser? Hvordan kan nogen mene, at købet af billige kvoter i Rusland (og fortsat stigende udledning herhjemme) kan være med til at begrænse udslippet? Hvordan kan nogen finde på at tænke mere på stemmetal ved næste valg, når det er fremtiden, der står på spil? Jeg fatter det ikke!

Gul feber på Balkan. Tørke og hedebølge i Afrika. Oversvømmelser i Bangladesh og Prag. Det er nogle af de symptomer, der nu begynder at vise sig - og de vil ikke blive færre med Regeringens nye klimastrategi.

Det kan godt være, at Regeringen hellere vil lege røvere og soldater langt væk hjemmefra - men for mig er klimastrategien udtryk for noget, der er mindst lige så farligt som terrorister og diktatorer verden over. Kald det Klimaterrorisme.

Med fuldt overlæg sidder seriøse politikere og spiller hasard med min, og andres, fremtid. Vel vidende at et stigende udslip af drivhusgasser vil få globale konsekvenser, vender Regeringen det blinde øje til. Jeg fatter det ikke!

Regeringens Klimastrategi hører hjemme i en børnehave. Der kan man også opleve at folk tisser i bukserne for, på en nem måde, at holde varmen her og nu, i stedet for at tænke fremad.

Jeg glæder mig ikke til, at vi om 10 år får overrakt Regeringens våde bukser, med skjolder og dårlig lugt. Hvem skal så betale, hvem har råd til det? Nutiden eller fremtiden? Regeringen mener åbenbart at "det der med drivhuseffekten" må være fremtidens problem. Jeg fatter det ikke!

Søren Meinert, Natur og Ungdom,


  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.