Smeinert - tanker fra en degn

Smeinert - tanker fra en degn

At vise et under...

FolkeskolenPosted by Søren Meinert Thu, April 04, 2013 11:55:30
En solrig augustdag tilbage i år 2000 stod jeg sammen med godt 400 andre i gymnastiksalen på seminariet i Århus - klar til at påbegynde min læreruddannelse.

De sidste dage har jeg ofte tænkt tilbage på to begivenheder fra den dag.

En af underviserne holdt en tale. Ole, hed han. Han underviste i pædagogik og didaktik.

Han talte om hvad det var for en opgave vi skulle forberede os på som lærere. Han talte om at vi kunne vælge at gøre det på to måder. Vi kunne undervise - eller vi kunne vælge at gøre det til vores opgave at vise et under - således at eleverne selv ville få lyst til at lære mere, lyst til selv at opsøge viden. Vælge at være med til at gøre en forskel.

Dernæst tog han os alle 400 nye studerende med ud, og sammen plantede vi et æbletræ mens vi sang "Livstræet".

I dag har jeg, for tredje dag i træk, stået foran Bjergmarkskolen (som godt nok takket være nogle kommunalpolitkere i dag bør kaldes Sofielundskolen). Min arbejdsgiver har valgt en lockout - og det gør ondt langt ind i mig.

Jeg savner at kunne være med til at vise et under for de elever jeg til daglig har ansvaret for. Jeg savner at være med til at inspirere dem. Jeg savner at være med til at gøre en forskel.

Jeg frygter at jeg, sammen med mine gode kolleger landet over, fremover vil blive presset ud i at skulle "nøjes" med at undervise.

At det er slut med tid til at vise et under.

  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by niclas juul Mon, September 18, 2017 08:30:25

EN TRANE !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Posted by niller Mon, September 18, 2017 08:23:01

TRANE!